Det var netop her i disse omgivelser jeg tossede rundt som knægt. På egne ben, uden voksen vejledning – godt nok, indtil der var én som tabte en jernbanesvelle på min tommelfinger, så neglen røg af - dagen før min fødselsdag.
Så vidt jeg husker, måtte jeg, efter panikken havde lagt sig og lægen havde renset såret og lagt forbinding om, ud på marken og finde mine træsko, som var strøget a' i farten hjem til moar.
Naboens søn, som var ca 7 år ældre end jeg, havde bygget en hytte ind i skrænten ved bækken. Der ”boede” vi i fritiden og legede små voksne, havde madpakker med hjemmefra, eller når der var høst, så kunne der ske at naboens husstand havde saft og kager med og nød en pause i høsten.
Ren hygge. Solens stråler gennem trætoppene, ingen vind og bækkens sagte rislen akkompagneret af fuglenes sang – som kun høres i gamle Morten Korch-film.
Det har været et mål for mig at opleve stilheden fra min barndom igen med lydbilledet fra Morten Korch filmene – scenerne, hvor der hverken er dialog eller underlægningsmusik, men kun et vue ud over kornmarken badet i solskin og fuglekvidder.
Det er ikke opfyldt endnu, om det så skyldes at jeg er - ”der er løbet meget vand i bækken siden” - blevet gammel og halvdøv eller om fuglene er holdt op med at kvidre – det må tiden vise.
Noget er der sket – måske er jeg bare stresset og sanseløs, når jeg færdes i naturen om sommeren.
Linierne om stilheden, der var en plage, er en refleksion over min barndom, hvor der var masser af stilhed – især om sommeren. Eftermiddage i bagende sol – alle var på job eller sov til middag – det gjorde man dengang ude på landet – uden legekammerater og noget at give sig til. Hvad gjorde jeg så?
Sansede – og fandt på ”dumme nykker”.
Der var en kilde på marken overfor hytten, hvor vi kunne drikke vandet – uden at blive syge. Det smagte fantastisk, husker jeg – bedre end vandet, fra boringen derhjemme, som smagte af rust.
Der gik kvier på marken, som sikkert osse havse haft deres muler i kilden, men det tænkte vi ikke på. Vi havde sat nogle sten om kilden som hævede vandspejlet over det omliggende niveau, så kunne vi nemmere finde den.
Salatdryssset som jeg fejlagtigt troede var græskarkerner, viser sig at være solsikkekerner. Det er kun et spørgsmål om tid inden jeg skal plante dem om - uden for drivhuset
Nigella, kastanje og chili er ikke kommet op ad jorden endnu - og jeg regner heller ikke med at de gør det - jo måske kastanjerne. Nogle frø skal have frost for at være spiringsdygtige, ja det ku være jeg skulle skrabe rillerne op igen og hælde jord og frø i fryseren natten over og så hælde det tilbage igen, for at se om det har nogen effekt.
Opslag
