Jeg har været i praktik i et bosted for psykisk og fysisk udviklingshæmmede voksne og det har fortrinsvis været i de små eftermiddagtimer jeg har taget nogle af dem med ud i naturen. Det var en speciel oplevelse - mest for mig - at samle kastanjer, at se de udviklingshæmmede holde på kastanjens piggede kapsel, som om den var glødende. Det skyldes at deres filter, som skal justere sanseindtrykkene ikke virker - alle deres sanser går rent ind og kan, når der er for mange sanseindtryk skabe et kaos i deres hjerner.
Jeg tog en beboer med nervøs gang og dårlig balance med ud på en bane med kunstige terræn forskydninger og forskelligt underlag - jeg tror det er en bane til bmx-cykler og et andet areal er udlagt til skateboardbane. Det var skønt at se ham gå forrest igennem banen den tredie gang jeg havde ham med ude - da havde jeg osse et par andre beboere med.
Jeg kalder det sansemotorisk træning.
Dieselpædagogik - vi har tit grint af ordet - men når vi beskriver, hvad det gør ved beboerne mens vi kører finder vi mange links til VNT. Når vi kører bussen igennem Nørreskoven på Als, modtager beboerne rystelserne og ujævnhederne fra grusvejen og skal modarbejde rystelserne med kroppen via sanseapparatet for ikke at vælte rundt i sæderne. De oplever samtidig naturen vi kører igennem og nævner som regel de ting de er fokuseret på, biler, flag, heste, traktorer o.m.a.
De elsker busturene i landskabet og det ser vi ved, at de er hurtige til at klæde sig på til turen og stille sig ved bussen når vi tilbyder en tur, enten verbalt eller med tegn til tale
Jeg har ikke tilladelse til at bringe fotografier af beboerne i bloggen.
Billedfortælling
5 år siden