Bønnerne står fint i rækken - de har en god tyk stængel. Jeg har set eksemplarer, som er drevet i en urtepotte i vinduet og de ser mere ranglede ud, fordi der ingen baggrundslys er i et stuevindue og fordi temperaturen er for høj i et stuevindue.
Salatdryssset som jeg fejlagtigt troede var græskarkerner, viser sig at være solsikkekerner. Det er kun et spørgsmål om tid inden jeg skal plante dem om - uden for drivhuset
Nigella, kastanje og chili er ikke kommet op ad jorden endnu - og jeg regner heller ikke med at de gør det - jo måske kastanjerne. Nogle frø skal have frost for at være spiringsdygtige, ja det ku være jeg skulle skrabe rillerne op igen og hælde jord og frø i fryseren natten over og så hælde det tilbage igen, for at se om det har nogen effekt.
søndag den 11. maj 2008
Nyt fra drivhuset
Indsendt af Christian Lund kl. 19.05 0 kommentarer
I blomst.
Gøgeurterne blomstrer, træerne får blade, har blade og de træer, jeg troede var Avnbøg viser sig at være Ahorn. Øverst den ene Gøgeurt og herunder den anden Gøgeurt - hvis nogen sku' være i tvivl.
Gøgeurtene er kamoufleret af bl.a. Skvalderkål, Hejrenæb eller Storkenæb og nogle planter jeg ikke kan bestemme før de står med blomst.
En bregne - Mangeløv - satser jeg på det er.
Her over: Lodden Dueurt og Alm. Hønsetarm.
Ahornblade på et Ahorntræ. Andre træer på min plet er Ask, Tjørn, Rød-el - den står med rødderne i vand i bækkanten, Alm. Hyld og Tjørn.
Indsendt af Christian Lund kl. 11.06 0 kommentarer
mandag den 28. april 2008
Kommer Bøg før Eg.....
Kommer Eg før Bøg
bliver sommeren drøj.
Ovenfor ses knopperne på mit egetræ, fotograferet i aften den 29. april 2008, og de ser da ikke ud til at være sprunget ud.
Her over ses de først nyudsprungede bøgeblade i min hæk, også fotograferet i aften.Her under ses min Land Art, lidt på afstand. Der er stadig saftspænding i pilens blade - livlig kunst :-)
Indsendt af Christian Lund kl. 19.29 0 kommentarer
søndag den 27. april 2008
Land Art
...eller Land (F)Art, når man får de kunstneriske indtryk ind gennem næsen, ja for den da, hvor der lugter af gylle her ude på landet i april.
Det go'e vejr fik da lokket mig ud i haven og i gang med projektet.Her er nogle gamle pilegrene. De er så tørre at de sikkert vil knække, hvis jeg forsøger at bøje dem for meget. De er fra en pilesort, som ellers kan tåle at blive flettet - i frisk tilstand.
Her er så et stykke plæne, have - "nede i det vilde", som dette haveafsnit hedder. Her kommer plæneklipperen først til efteråret når Påskeliljerne er visnet helt ned.
Jeg har stukket 6 af de tørre pilegrene ned i jorden. Man kan lige skimte de 3 grene til venstre for Ahornstammen.De 6 tørre grene duede ikke lige til dét jeg havde tænkt på, så der kom 6 friske pilegrene i jorden i stedet for - og hvilken fordel: Der er store chancer for, at "kunstværket" bliver levende og vokser sig større med alderen.
De er flettet sammen i toppen. Det var lidt underligt at flette opad.Her har jeg vævet nogle tørre pilegrene ind i de friske grene.
Hvordan fandt jeg på idéen? Mine tanker har været hos Søren Ryge - i hans havedam og hans pileflet. Kan i huske hans bøjle i dammen? Den var ikke noget kunstværk i sig selv, men spejlingerne i vandet sammen med bøjlen udgjorde det kunstneriske. Så har jeg været nede på min plet i tankerne med noget pileflet i bækken - et smukt syn - som I aldrig får at se, desværre.
Jeg synes osse det er smukt her, først med påskeliljerne, så med ahornbladene og de høje engsvingel-græsser og så i efteråret når ahornbladene visner og bliver røde.
Jeg lavede en tilsvarende installation i baggrunden til venstre for ahorntræet - det hedder faktisk også Ær - med kun én vævning i midten.
Indsendt af Christian Lund kl. 19.43 1 kommentarer
søndag den 20. april 2008
Dyr og planter på min plet.
Foruden de to, som det hele drejer sig om..... det kan godt være, at nogen synes noget andet.... har jeg observeret andre planter.
- Storkenæb
- Kodriver
- Vorterod
- Anemone
- Stor Nælde
- Skvalderkål
- Vild Persille
- Hyld
- Kongelys
Humlebien havde luft under vingerne, li' som Skovduerne, der fløj væk da de fik øje på mig.
I mine noter står der om en fugl jeg hørte:
Stødende, som ekkoet fra en hammer, der slår på en mejsel inde i en bliklade. Den lyd man hører 100 meter fra laden.
Hjemme igen, slog jeg op i Jon Bjørn Andersens bog "Skovens fuglestemmer - året rundt."
Han havde ikke samme associationer til lyden - klogt nok, for hvor mange har hørt en hammer og mejsel i en bliklade på 100 meters afstand. Men jeg fandt fuglen, tror jeg nok. Det er Solsortens varselskald "djyk djyk" ( fjende fra jord). Det kan godt passe..... Jeg hører den lyd hvorend jeg færdes og der er solsorte stort set over alt.... fjende fra jord, det er mig.
Jeg mødte også et andepar, som havde slået sig ned i bækken, de fløj forskræmt op og væk, da de fik øje på.... fjende fra jord.
Indsendt af Christian Lund kl. 20.37 2 kommentarer
Forår - endelig.
Jeg tog ned til min biotop i dag på cykel, badet i solskin og fuglekvidder - herligt.
Men hvor var mine gøgeurter?? Var de fjernet?? Jeg søgte efter spor på gerningsstedet, huller i jorden, bare pletter i vegetationen.
Nej - de var bare godt camoufleret. Her er de friskeste fotos fra i dag og jeg kan hilse alle gøgeurternes fans og sige, at de har det godt.

Den gule blomst sidder på en Vorterod. Navnet har den fordi dens rødder har store ærteformede vorter. Bladene er hjerteformede. Jeg har dem osse i min have og de er et smukt bunddække under frugttræerne.
Her er en Skovanemone
Indsendt af Christian Lund kl. 20.08 2 kommentarer
Grafik
Her er mine tryk af zinkpladerne, hvor jeg havde ridset en tegning af en træstamme med et ansigt.
Trykkene er samtidig en test om den bedste billedoplevelse - om det ser bedst ud på den ene eller den anden led. Jeg har eksperimenteret lidt med det gyldne snit.
Første tryk.
Andet tryk.
Her er sværten poleret bedre af på hver side af stammen.
Sammenlign de 2 tryk af samme plade.
Mit største "kunstneriske" bidrag den dag var at bryde hængelåsen til trykkevalsen med en medbragt vinkelsliber.
Selverkendelse... Jeg kommer aldrig på finansloven, som statsstøttet kunstner.
Bagefter sessionen i trykkeriet var vi en tur på Brundlund Slot i Aabenraa for at se på rigtig kunst - fotokunst. Der var en udstilling af luftfotos - smukke sager. En planche fortalte om luftfotografernes historie og den sagde, at det første luftfoto blev taget fra en højde på 400 meter i Frankrig i året 1859 ( kan rettes senere, hvis det er forkert). En af mine class-mates og jeg studsede over hvordan fotografen var kommet derop. Eiffel tårnet er ikke så højt endsige bygget på daværende tidspunkt, flyvemaskinen var ikke opfundet - fra en bjergside.... er det så et luftfoto?? Først dagen efter faldt ti-øren.
En varmluftsballon..... for pokker da. Sendte straks en sms til class-mate'n.
Der er ingen fotos fra udstillingen i denne blog - for ikke at overtræde loven om ophavsretten.
Indsendt af Christian Lund kl. 19.15 0 kommentarer
