Navnet til mit indlæg valgte jeg på baggrund af nedenstående billede, som er helt malerisk og hvis ikke køerne havde de gule øremærker, så er motivet ikke til at datere. Det kunne faktisk være et motiv, landskabsmalerne havde foran sig i det 19. århundrede. Taget lige ved biotopen.
Det var søndag og jeg tog mine børn med på en lille udflugt ned til min - savnede - plet. Vi var iført kamera og gummistøvler, så vi kunne klare de fleste forhindringer og tage oplevelserne med hjem. Sif Maria og Freja Magdalene har deres barndom i frisk erindring og er samtidig gode at drøfte eventuelle ideer til projekter med.
De er ikke så ofte med ude i naturen - offroad - som jeg vil kalde dét i dette tilfælde, hvor vi ikke fulgte nogen sti, men måtte kæmpe os igennem krat, store bestande af Brændenælder, forcere skråninger og ujævnt terræn for at komme frem til biotopen. Det udfordrede motorikken i den grad. Jeg blev klar over min rolle i børnenes stimulation af den motoriske udvikling og erkendte, at jeg har haft dem for lidt med ude i den "vilde natur".
For at komme hen til min biotop skulle vi gå over en hvedemark. Vi gik i sprøjtesporene for at gøre mindst skade på afgrøden. Sådan en mark sætter biotopen i perspektiv - den dyrkede monokultur med udbytte for øje i kontrast til den mangeartede, polykulturelle natur, hvor det gælder for planterne at tilpasse sig.
Vi spurgte og fik tilladelse til at gå på marken.
Herover ses Sif Maria og mig i hvedemarken og herunder ses fotografen Freja Magdalene.
Herover ses Sif Maria og mig i hvedemarken og herunder ses fotografen Freja Magdalene.
Det er over ét år siden jeg var på "Pletten" sidst og der har heldigvis ikke været nogen, som har fjernet Den Plettede Gøgeurt fra sit voksested. Man skal lade planterne stå der, hvor de gror og lade være med at plukke dem eller fjerne dem fra deres naturlige voksesteder. Det gælder især de sjældne planter, som denne.
Plettet Gøgeurt. Den bestøves af insekter, bl.a. bier og humlebier, men planten danner ikke honning.
Den berømte TV-havemand, Søren Ryge Petersen, sagde i udsendelsen den 3. juni '09, at børn burde lære de almindeligste vilde planters navne at kende.
Søren Ryge præsenterer - den 3. juni '09.
Det giver selvtillid når man, som barn, kan stå med en plante foran sig og fortælle de andre, hvad den hedder; samtidig skaber det også et forhold til naturen når man har lært den at kende ved navn.
Aviserne skiftes hver dag indtil planterne er helt tørre, så kan de nemlig holde sig i mange år, når de opbevares tørt.
Den tørrede plante tapes på et stykke papir med angivelse af plantens navn, findested og årstal.
Søren Ryge præsenterer - den 3. juni '09.
Det giver selvtillid når man, som barn, kan stå med en plante foran sig og fortælle de andre, hvad den hedder; samtidig skaber det også et forhold til naturen når man har lært den at kende ved navn.
Herbarium
En god måde at lære planternes navne på, er ved at lave et herbarium, en samling af tørrede planter. Man tager ud i naturen og samler de almindeligste planter i en plastpose og tager dem med hjem til presning og tørring. Planterne lægges i aviser , gerne 10 sider, eller flere, mellem hver plante. Aviserne og planterne lægge i pres under en tung genstand, f. eks. mursten.Aviserne skiftes hver dag indtil planterne er helt tørre, så kan de nemlig holde sig i mange år, når de opbevares tørt.
Den tørrede plante tapes på et stykke papir med angivelse af plantens navn, findested og årstal.
Aks-rapunsel
Er ovenstående plante også en Aks-rapunsel?
En Rapunsel-lignende plante
Stinkende Storkenæb
Vild Kørvel er en 2 årig plante med en hul stængel, som kan bruges til at skære fløjter af.
Der findes Ranunkler for en hver smag: Ager-, Bidende-, Bjerg-, Knold-, Kær-, Langbladet-, Lav-, Løg-, Nedbøjet-, Nyrebladet-, Tigger-, Uldhåret- og Vand-ranunkel. Denne er en Kær-ranunkel.
Planten med de blå blomster er - måske - en Bredbladet Ærenpris.
Lademanns naturfører og Danmarks dyr og planter omfatter ikke græsarter i så vidt et omfang at jeg kan bestemme denne græsart
Junglefever og på opdagelse
Mangeløv i selskab med bl.a. Stor Nælde
En Rapunsel-lignende plante
Herunder ses et godt eksempel på, hvordan man i sin tid har navngivet en plante, i dette tilfælde den Stinkende Storkenæb. Efter blomstringen har frugtlegemet form som et storkenæb. En anden plante i samme familie kaldes Hejrenæb fordi den har en krumning på stilken til frugtlegemet - lige som Hejrens krumme hals.
Stinkende Storkenæb
Krybende kan den ikke siges at være, Katteurten herunder, den kan blive op til 140 cm høj. Der hentydes nok til, at planten breder sig med underjordiske udløbere.
Krybende Baldrian, "Katteurt"Vild Kørvel er en 2 årig plante med en hul stængel, som kan bruges til at skære fløjter af.
Der findes Ranunkler for en hver smag: Ager-, Bidende-, Bjerg-, Knold-, Kær-, Langbladet-, Lav-, Løg-, Nedbøjet-, Nyrebladet-, Tigger-, Uldhåret- og Vand-ranunkel. Denne er en Kær-ranunkel.
Planten med de blå blomster er - måske - en Bredbladet Ærenpris.
Lademanns naturfører og Danmarks dyr og planter omfatter ikke græsarter i så vidt et omfang at jeg kan bestemme denne græsart
Tidslomme - i forhold til sidste besøg for et år siden i maj måned, er jeg sikker på at vi kunne have oplevet den samme sprudlende og artsrige vegetation på samme tidspunkt sidste år - den 7. juni 2008.
Junglefever og på opdagelse
Stående nede i bækken med vegetationen i hovedhøjde føles naturen jungleagtig med denne bregne foran sig - storslået.
Mangeløv i selskab med bl.a. Stor Nælde
Godt sted at gemme sig når man leger røvere og soldater eller de mere moderne guirilla-krigslege
Der var ikke meget vand i bækken men vi var alligevel på udkig efter smådyr i vandet.Der var mange små vandloppe-lignende dyr i vandet, men der skal en anden linse på kameraet for at tage gode nærbilleder af insekter og andre smådyr. Der hjælper mange megapixels ikke meget når linsen slører billedet.
Den skarpe iagttager kan ane et vandspejl og små aflange gråbrune pletter i vandet. Pletterne var hurtigt bevægende smådyr, som jeg ikke var i stand til at bestemme, hvilke dyr det drejede sig om.
Det er ikke så ligetil at færdes i den ujævne bæk med glatte sten, overraskelser i form af små fordybninger og de truende Brændenælder på breden når man kun er trænet i færdsel på jævnt underlag i klasseværelser og på veje. Det er med at holde tungen lige i munden. Herunder: Sanse-stimulerende træning - balance.
Hun faldt ikke men genvandt balancen.
Var det mon her ved det hule Piletræ soldaten mødte heksen i H. C. Andersens eventyr, Fyrtøjet. Vores udsendte reportere undersøgte sagen og tog et foto af træets indre.
1 kommentarer:
Hej Christian,
Nu kom du da rigtig på banen, det hele ser spændende ud.
Hilsen Anke
Send en kommentar