Forløb med dyr - larver, vol. I

Nysgerrigheden sejrede, da der nu alligevel ikke var nogen græshopper, som lod sig fange på min biotop. Jeg tog disse larver med hjem - inspireret af "sommerfugleholdet" - for at se, hvad de forvandler sig til.

Mit terrarie.

Her er mine larver, som jeg ikke endnu ved, hvad de forvandler sig til. Jeg fandt larverne på en Stor Nælde midt i et stort vildnis, hvor der udelukkende var denne ene plante-art og derfor har jeg ræssoneret mig frem til, at Stor Nælde må være deres foretrukne føde.
Jeg har dog lagt andre planter ned i terrariet, bl.a. en pilegren og en gren fra et andet træ, for at undersøge om de har andre føde-emner.

Larverne laver et spind - måske til at skjule sig i når det regner eller med henblik på den senere forvandling.


Der kom noget musik med på videoen - det er et brudstykke af Alanis Morissettes "Uninvited".

3-D og Banner

3-D opgaven.

Til vores Banner, som illustrerer de 4 årstider har vi lavet en ko og en bondemand, som fortæller historien om årstiderne set fra koens og bondemandens synsvinkel.

Her er min papmache-ko fremstillet af ståltråd, avispapir og selvfremstillet papmasche af avispapir, trælim og lidt tapetklister.

Herunder ses den i fugleperspektiv, så I bedre kan se dens horn.

Det blev til sortbroget ko eller kvie må den hellere betegnes som fordi den ikke har noget yver. Mine fingre var for store og min tålmodighed for lille til at nørkle mellem bagbenene med at forme et yver.

Øjne og mule tegnede jeg med en tændstik.

Det går lige op for mig at jeg har malet hornene sorte - den skulle altså have haft sorte ører i stedet for, men min kunstneriske frihed forbød mig at lave om på det. Der findes kvæg med mørke horn.

Så kom den på græs.





Banner opgaven

Vi fordelte opgaverne således at jeg tog mig af rorår og efterår - og det stod mig frit for hvordan jeg ville illustrere disse årstider.

Jeg var faktisk på bar bund, havde ingen frugter og rodfrugter til at lave tryk med så min fantasi og hukommelse måtte i sving. Tænkte at noget grønt skulle der da med i billedet - eller måske et rødt hjerte - et symbol for at safterne stiger andre steder end i planterne, men vil de små purke kunne forstå det når vi fortæller historien om bondemanden og hans ko fra forår til vinter?? Jeg tror det næppe - det hænger li' som ikke sammen. Altså noget grønt....

Bagepapir - ja hvorfor ikke - jeg forsøger....

Gad vide hvordan det kommer til at se ud og bli'r det godt - lad os se ....

Flot!! når jeg selv skal sige det - og det skal jeg!! Mine associationer går i retning af Engsvingel-græs, som vajer i vinden - men der mangler noget for at ligne forår.

Så plantede jeg to planter med en pensel - det var den mindste størrelse jeg kunne finde hos farvehandleren, men for stor til at male bladene spidse og stænglen smal - men igen - det er mit kunstneriske udtryk.

Mon metoden med bagepapiret også kan bruges til at lave plantens blomst med? Det ligner ikke noget, som forekommer i naturen - men så kan kritikerne heller ikke klandre mig for at lave dårlige efterligninger.




Efteråret står nu for tur og græsset er stadig grønt men nogle planter er visne eller modne og har ikke nogen grønkorn i deres planteceller, fordi der ikke er behov for fotosyntese. Planten er død og har smidt frøene.

Prøver igen med bagepapir til græsset.

Lidt anderledes, tyndere og mere hærget, hvilket også kendetegner græs i efteråret når det har været udsat for vejr, vind og færdsel.

Noget brunt til at illustrere løvfald og døde plantedele.

Færdig resultat med løvfald og to visne planter med frøkapsler.

Sådan ser helheden ud.

Jeg er godt tilfreds med resultatet. De to stoftryk med træet er lavet af min medstuderende, Anke.

Tidslomme

Navnet til mit indlæg valgte jeg på baggrund af nedenstående billede, som er helt malerisk og hvis ikke køerne havde de gule øremærker, så er motivet ikke til at datere. Det kunne faktisk være et motiv, landskabsmalerne havde foran sig i det 19. århundrede. Taget lige ved biotopen.

Kvæg

Det var søndag og jeg tog mine børn med på en lille udflugt ned til min - savnede - plet. Vi var iført kamera og gummistøvler, så vi kunne klare de fleste forhindringer og tage oplevelserne med hjem. Sif Maria og Freja Magdalene har deres barndom i frisk erindring og er samtidig gode at drøfte eventuelle ideer til projekter med.

De er ikke så ofte med ude i naturen - offroad - som jeg vil kalde dét i dette tilfælde, hvor vi ikke fulgte nogen sti, men måtte kæmpe os igennem krat, store bestande af Brændenælder, forcere skråninger og ujævnt terræn for at komme frem til biotopen. Det udfordrede motorikken i den grad. Jeg blev klar over min rolle i børnenes stimulation af den motoriske udvikling og erkendte, at jeg har haft dem for lidt med ude i den "vilde natur".



For at komme hen til min biotop skulle vi gå over en hvedemark. Vi gik i sprøjtesporene for at gøre mindst skade på afgrøden. Sådan en mark sætter biotopen i perspektiv - den dyrkede monokultur med udbytte for øje i kontrast til den mangeartede, polykulturelle natur, hvor det gælder for planterne at tilpasse sig.

Vi spurgte og fik tilladelse til at gå på marken.
Herover ses Sif Maria og mig i hvedemarken og herunder ses fotografen Freja Magdalene.

Det er over ét år siden jeg var på "Pletten" sidst og der har heldigvis ikke været nogen, som har fjernet Den Plettede Gøgeurt fra sit voksested. Man skal lade planterne stå der, hvor de gror og lade være med at plukke dem eller fjerne dem fra deres naturlige voksesteder. Det gælder især de sjældne planter, som denne.

Plettet Gøgeurt. Den bestøves af insekter, bl.a. bier og humlebier, men planten danner ikke honning.

Den berømte TV-havemand, Søren Ryge Petersen, sagde i udsendelsen den 3. juni '09, at børn burde lære de almindeligste vilde planters navne at kende.
Søren Ryge præsenterer - den 3. juni '09.
Det giver selvtillid når man, som barn, kan stå med en plante foran sig og fortælle de andre, hvad den hedder; samtidig skaber det også et forhold til naturen når man har lært den at kende ved navn.

Herbarium

En god måde at lære planternes navne på, er ved at lave et herbarium, en samling af tørrede planter. Man tager ud i naturen og samler de almindeligste planter i en plastpose og tager dem med hjem til presning og tørring. Planterne lægges i aviser , gerne 10 sider, eller flere, mellem hver plante. Aviserne og planterne lægge i pres under en tung genstand, f. eks. mursten.
Aviserne skiftes hver dag indtil planterne er helt tørre, så kan de nemlig holde sig i mange år, når de opbevares tørt.
Den tørrede plante tapes på et stykke papir med angivelse af plantens navn, findested og årstal.

Aks-rapunsel

Er ovenstående plante også en Aks-rapunsel?


En Rapunsel-lignende plante

Herunder ses et godt eksempel på, hvordan man i sin tid har navngivet en plante, i dette tilfælde den Stinkende Storkenæb. Efter blomstringen har frugtlegemet form som et storkenæb. En anden plante i samme familie kaldes Hejrenæb fordi den har en krumning på stilken til frugtlegemet - lige som Hejrens krumme hals.

Stinkende Storkenæb

Krybende kan den ikke siges at være, Katteurten herunder, den kan blive op til 140 cm høj. Der hentydes nok til, at planten breder sig med underjordiske udløbere.

Krybende Baldrian, "Katteurt"

Vild Kørvel er en 2 årig plante med en hul stængel, som kan bruges til at skære fløjter af.

Knoldet Brunrod.. ? Jeg er ikke sikker på denne plantes navn.

Der findes Ranunkler for en hver smag: Ager-, Bidende-, Bjerg-, Knold-, Kær-, Langbladet-, Lav-, Løg-, Nedbøjet-, Nyrebladet-, Tigger-, Uldhåret- og Vand-ranunkel. Denne er en Kær-ranunkel.

Planten med de blå blomster er - måske - en Bredbladet Ærenpris.

Lademanns naturfører og Danmarks dyr og planter omfatter ikke græsarter i så vidt et omfang at jeg kan bestemme denne græsart

Tidslomme - i forhold til sidste besøg for et år siden i maj måned, er jeg sikker på at vi kunne have oplevet den samme sprudlende og artsrige vegetation på samme tidspunkt sidste år - den 7. juni 2008.

Junglefever og på opdagelse

Stående nede i bækken med vegetationen i hovedhøjde føles naturen jungleagtig med denne bregne foran sig - storslået.

Mangeløv i selskab med bl.a. Stor Nælde

Godt sted at gemme sig når man leger røvere og soldater eller de mere moderne guirilla-krigslege

Der var ikke meget vand i bækken men vi var alligevel på udkig efter smådyr i vandet.
Der var mange små vandloppe-lignende dyr i vandet, men der skal en anden linse på kameraet for at tage gode nærbilleder af insekter og andre smådyr. Der hjælper mange megapixels ikke meget når linsen slører billedet.
Den skarpe iagttager kan ane et vandspejl og små aflange gråbrune pletter i vandet. Pletterne var hurtigt bevægende smådyr, som jeg ikke var i stand til at bestemme, hvilke dyr det drejede sig om.

Det er ikke så ligetil at færdes i den ujævne bæk med glatte sten, overraskelser i form af små fordybninger og de truende Brændenælder på breden når man kun er trænet i færdsel på jævnt underlag i klasseværelser og på veje. Det er med at holde tungen lige i munden. Herunder: Sanse-stimulerende træning - balance.

Overraskelse - taget i sekundet. Dygtig fotograf, Freja Magdalene :-)

Hun faldt ikke men genvandt balancen.

Var det mon her ved det hule Piletræ soldaten mødte heksen i H. C. Andersens eventyr, Fyrtøjet. Vores udsendte reportere undersøgte sagen og tog et foto af træets indre.

"Kan jeg komme ned i træet?"

Træets indre! Der findes ingen vej ned til skattekisterne og hundene, som vogter dem.

Værkstedsaktiviteter i praktik 2.

Jeg har været i praktik i et bosted for psykisk og fysisk udviklingshæmmede voksne og det har fortrinsvis været i de små eftermiddagtimer jeg har taget nogle af dem med ud i naturen. Det var en speciel oplevelse - mest for mig - at samle kastanjer, at se de udviklingshæmmede holde på kastanjens piggede kapsel, som om den var glødende. Det skyldes at deres filter, som skal justere sanseindtrykkene ikke virker - alle deres sanser går rent ind og kan, når der er for mange sanseindtryk skabe et kaos i deres hjerner.
Jeg tog en beboer med nervøs gang og dårlig balance med ud på en bane med kunstige terræn forskydninger og forskelligt underlag - jeg tror det er en bane til bmx-cykler og et andet areal er udlagt til skateboardbane. Det var skønt at se ham gå forrest igennem banen den tredie gang jeg havde ham med ude - da havde jeg osse et par andre beboere med.
Jeg kalder det sansemotorisk træning.
Dieselpædagogik - vi har tit grint af ordet - men når vi beskriver, hvad det gør ved beboerne mens vi kører finder vi mange links til VNT. Når vi kører bussen igennem Nørreskoven på Als, modtager beboerne rystelserne og ujævnhederne fra grusvejen og skal modarbejde rystelserne med kroppen via sanseapparatet for ikke at vælte rundt i sæderne. De oplever samtidig naturen vi kører igennem og nævner som regel de ting de er fokuseret på, biler, flag, heste, traktorer o.m.a.
De elsker busturene i landskabet og det ser vi ved, at de er hurtige til at klæde sig på til turen og stille sig ved bussen når vi tilbyder en tur, enten verbalt eller med tegn til tale
Jeg har ikke tilladelse til at bringe fotografier af beboerne i bloggen.

Ænder lige uden for mit vindue.

Der kom 3 ænder på besøg i dag ude foran mit vindue og jeg lod ikke chancen, til at fotografere dem, gå fra mig.
De er taget med min mobiltelefon.


Rivalen holdes på afstand.



Andriken er tydeligt jaloux på "Andersines" nye interesse..... mig :-)

Naturlige indtryk

Jeg lod mig fascinere af rørenes spejlbillede i det svagt bølgende vand. Nordborg Slotssø.

Februarstemning ved færgelejet.

Det er endnu for tidligt at finde planter i vækst men det vare ikke længe før de første vintergækker og erantiser bryder frem med deres hvide og gule farver.
Det kribler i min krop efter at komme ud og nyde foråret og dele mine indtryk med jer - og selv om jeg er flyttet længere væk fra min plet, så er den inden for rækkevidde.
Hold jer muntre ind til vi ses igen.

Indtil da - her er februar stemning fra Ballebro færgelejet.