THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

onsdag den 26. august 2009

Museum - Sønderborg Slot

Jeg tog ind på Sønderborg slot uden forudgående aftale for at tage et par fotos af udstillingen og danne mig et billede af deres emneundervisning. Der var ingen museumspædagog tilstede den dag jeg besøgte museet.

På hjemmesiden for museet Sønderborg Slot er der mange forslag til undervisning for aldersgrupperne fra børnehaveklassen til gymnasiet.
http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Undervisning/15a-Emneundervisning.html



Leg med kamera - en tegning på størrelse med et halvt A4-ark


Anna Ancher



Et vidnesbyrd over tidligere begravelsesmetoder og ritualer. Gravsten over en adelig slægt, som er slidt af slæbende fødder ud og ind ad kirkegulvet.

En smukt dekoreret dørkarm - tror det kaldes lasur. Det kunne f.eks. være et emne for et didaktisk projekt. Hvordan maler man med lasur og hvilke effekter kan man fremkalde.

Riddersalen eller festsalen


Hjulmagerværksted


Leg med kamera - medaljonerne er ikke mere en godt 5 cm i diameter.


Vægtergang - her holdt man vagt og under angreb kunne man hælde kogende tjære ud over fjenden fra hullerne i væggen mellem vinduerne.



Lommeregner


Udrag fra hjemmesiden:
I museets udstilling om det sønderjyske skolevæsen fortælles der om skolegangen i perioden 1920-60. Eleverne får mulighed for at sidde ved de gamle skråpulte, mens vi læser, regner og skriver. Skolens forskellige fag og opbygning (især i Sønderborg købstad) gennemgås nøjere med de større klassetrin. Vi kommer selvfølgelig også ind på skoletugt og på en del af de traditioner, der var i løbet af skoleåret.


Degnens view

Hvad legede drengene og pigerne med før "Verden gik af lave".


Lidt motorisk udfordring, som også stimulerer den rummelige sans - hvor er jeg i forhold til hvad?

En hemmelig gang

Et bynavn af søm.



Her undervises der i de slesviske krige.

Stuer en suite

Kopier af guldhornene

Montre i børnehøjde

En drengedrøm og en ridderrustning. Den inspirerer til rollespil - jeg kender en person, som er en ørn til rollespil og han har opdaget, at det er noget som optager autister meget. De har kun den foreskrevne rolle at forholde sig til og sætter derved "jeget" og dets begrænsninger i baggrunden.

fredag den 3. juli 2009

Imago - en overraskelse.

Så skete det i nat, at sommerfuglene kravlede ud af deres hylster.
Hvad blev det så?
Jeg var meget sikker på, at de nok skulle forvandle sig til Nældens Takvinge, men nej!! De ville hellere være Dagpåfugleøje.
De første 2 fra mit terrarie flyver nu frit ude i naturen.

Dagpåfugleøje

Fotoet er hentet fra Flickr. Tak til JeDi58
http://www.flickr.com/photos/jedi58/

mandag den 29. juni 2009

Liv i bækken

På mit første besøg på biotopen i år omtalte jeg nogle smådyr i vandet og viste et foto, hvor man med god fantasi kunne se nogle brune pletter i vandet.
Denne gang tog jeg en hvid balje og et si med, så jeg kunne tage en prøve fra bækken op i baljen og se, hvilke dyr der lever i den.... og der er liv, masser af liv - se bare:



Ser man godt efter i den øverste del af videoen, kan man se en larve der bevæger sig rytmisk i ryk for at holde sig i overfladen for derefter at lade sig falde til bunds igen. Den er rød og jeg mener, at den er en Dansemyggelarve. De andre dyr, som svømmer rundt - og rundt - er Ferskvandstanglopper, et krebsdyr, som er altædende.

Dansemyg: Insekter i farver. Politikens Forlag, 9. udgave. Side 131
Ferskvandstanglopper: Nielsen, Peter. På jagt efter små dyr i vandet. Gyldendal. Side 57.

Puppestadie

Så har mine larver pakket sig ind i kukonner. Det er sket ubemærket i løbet af natten eller mens jeg ikke var hjemme.
Larverne hænger sig med en silketråd på en gren eller lignende.

Larven til venstre i baggrunden har gjort sig klar til næste det stadie i udviklingen. Der ses også færdige kukonner i forgrunden

I den tid larverne har været i min varetægt har de skiftet ham et par gange. Skt. Hans aften var jeg et smut forbi biotopen og fandt lokaliteten i brændenældevildnisset,


hvor jeg hentede mine larver og jeg kunne konstatere, at mine larver i terrariet var mindst dobbelt så store som de tilbageblevne i naturen. Mine larver har ikke haft blæsten, regnen, varmen og kulden at kompensere for - de har kun haft deres umættelige behov, for brændenældeblade , som skulle dækkes.
Jeg har undret mig over at der ikke var flere sommerfugle på vingerne i dette sommerfugleparadis - måske yngler der kun den ene art her og jeg faldt ind i perioden mellem forårs- og sommergenerationen.
Jeg har kun set den ene sommerfugl:

Nældens Takvinge

Med benene godt plantet i brændenældevildnisset tog jeg et panoramaview ud over området.


Grønt og skønt, ikk'.

onsdag den 17. juni 2009

Larverne

Jeg er kommet et skridt nærmere i opklaringen af, hvilken sommerfugl, larverne i mit terrarie forvandler sig til.
Det er én af disse 3:

  • Dagpåfugleøje - En mellemstor sommerfugl med vingefang op til 65 mm. Larverne lever på nælder. Anden generation er på vingerne fra sidst i Juli til sidst i oktober.
  • Nældens Takvinge - En mellemstor sommerfugl med vingefang op til 53 mm. Larverne lever af både stor og liden nælde. Anden generation er på vingerne fra sidst i juni til sidst i oktober.
  • Nældesommerfugl - En lille sommerfugl med vingefang op til 42 mm. Larverne lever af nælder. Den er karateristisk ved at have en orange forårsgeneration og en sortbrun sommergeneration, som varer fra midt juli til sidst i august.
Kilde: Politikens Naturguider. Insekter i farver. Politikens Forlag. 9. udgave

Faunaen på min biotop

Her min insektfælde, som jeg gravede ned lige ved siden af et humlebi-bo. Det opdagede jeg senere, fordi jeg, uden hensigt, havde skubbet et par udtørrede grene hen foran indgangen til boet eller på anden måde flyttet rundt på biernes kendingsmærker ved indgangen. Jeg håber inderligt, at de kan finde boet igen ved hjælp af duften og lugtesansen.
Insektfælden anes i det nederste venstre hjørne af videoen.


Humlebier

Fuglesangen på videoen: Tydeligst er Solsortens varselskald "Fjende på jord".

Forløb med dyr - larver, vol. I

Nysgerrigheden sejrede, da der nu alligevel ikke var nogen græshopper, som lod sig fange på min biotop. Jeg tog disse larver med hjem - inspireret af "sommerfugleholdet" - for at se, hvad de forvandler sig til.


Mit terrarie.

Her er mine larver, som jeg ikke endnu ved, hvad de forvandler sig til. Jeg fandt larverne på en Stor Nælde midt i et stort vildnis, hvor der udelukkende var denne ene plante-art og derfor har jeg ræssoneret mig frem til, at Stor Nælde må være deres foretrukne føde.
Jeg har dog lagt andre planter ned i terrariet, bl.a. en pilegren og en gren fra et andet træ, for at undersøge om de har andre føde-emner.

Larverne laver et spind - måske til at skjule sig i når det regner eller med henblik på den senere forvandling.


Der kom noget musik med på videoen - det er et brudstykke af Alanis Morissettes "Uninvited".