Jeg måtte erkende at min biotop, der hvor den Plettede Gøgeurt gror, er for langt væk til jeg får mig taget sammen til at besøge den ugentligt med henblik på nogle aktiviteter.
Der er ca 15 km og en færgefart, hver vej.
Derfor har jeg studeret luftfotos over Nordborg og omegn og fundet denne mose, som også er en eng der afgræsses af kvæg, lige som min første biotop. I stedet for en bæk er der et stort vandhul og jeg er spændt på, hvad den gemmer af dyreliv.
Jeg tog derned med henblik på at studere nedbrydning, dyrespor og dyregnav, men blev meget overrasket og nærmest bjergtaget af de mange Guldsmede der flokkedes omkring mig. Jeg bringer her nogle af de bedste fotos.
Det kræver tålmodighed og ro, når man skal fotografere disse hurtige dyr. Her er en Blodrød Hedelibel
Her er den Blodrøde Hedelibel set forfra. Den bevægede hovedet - blinkede med øjnene - da jeg tog billedet. Her under lidt tættere på. Den adskiller sig fra vandnymfer ved, at den altid holder vingerne vinkelret ud fra kroppen.
Der var også flere par, som parrede sig i luften og de var vanskelige, ja, nærmest umulige at fotografere. Heldigvis var der et par, som blev trætte af at flyve og parre sig samtidig. De lande på denne stamme og koncentrerede sig om det væsentligste og lod sig ikke forstyrre af fotografen. Det var et stort øjeblik og jeg knipsede løs.
Nyd billederne.
Det er også her den Blodrøde Hedelibel, men jeg synes den, der ligger på ryggen har en anden farve. Gad vide om hannerne adskiller sig ved at have en anden farve eller om de blot ser sådan ud når de ses på ryggen.

På vej hjem fra min nye biotop mødte jeg denne her, flyvende omkring mig og jeg ventede tålmodigt til den landede på en plante, hvor jeg kunne få et godt nærbillede af den. Flot, ikk'?
Herunder er den Blå Mosaikguldsmed
torsdag den 10. september 2009
Ny biotop og Guldsmede
Indsendt af Christian Lund kl. 13.29 1 kommentarer
onsdag den 26. august 2009
Museum - Sønderborg Slot
Jeg tog ind på Sønderborg slot uden forudgående aftale for at tage et par fotos af udstillingen og danne mig et billede af deres emneundervisning. Der var ingen museumspædagog tilstede den dag jeg besøgte museet.
På hjemmesiden for museet Sønderborg Slot er der mange forslag til undervisning for aldersgrupperne fra børnehaveklassen til gymnasiet.
http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Undervisning/15a-Emneundervisning.html

Et vidnesbyrd over tidligere begravelsesmetoder og ritualer. Gravsten over en adelig slægt, som er slidt af slæbende fødder ud og ind ad kirkegulvet.
En smukt dekoreret dørkarm - tror det kaldes lasur. Det kunne f.eks. være et emne for et didaktisk projekt. Hvordan maler man med lasur og hvilke effekter kan man fremkalde.
Vægtergang - her holdt man vagt og under angreb kunne man hælde kogende tjære ud over fjenden fra hullerne i væggen mellem vinduerne.

Udrag fra hjemmesiden:
I museets udstilling om det sønderjyske skolevæsen fortælles der om skolegangen i perioden 1920-60. Eleverne får mulighed for at sidde ved de gamle skråpulte, mens vi læser, regner og skriver. Skolens forskellige fag og opbygning (især i Sønderborg købstad) gennemgås nøjere med de større klassetrin. Vi kommer selvfølgelig også ind på skoletugt og på en del af de traditioner, der var i løbet af skoleåret.
Lidt motorisk udfordring, som også stimulerer den rummelige sans - hvor er jeg i forhold til hvad?
En drengedrøm og en ridderrustning. Den inspirerer til rollespil - jeg kender en person, som er en ørn til rollespil og han har opdaget, at det er noget som optager autister meget. De har kun den foreskrevne rolle at forholde sig til og sætter derved "jeget" og dets begrænsninger i baggrunden.
Indsendt af Christian Lund kl. 16.28 1 kommentarer
fredag den 3. juli 2009
Imago - en overraskelse.
Så skete det i nat, at sommerfuglene kravlede ud af deres hylster.
Hvad blev det så?
Jeg var meget sikker på, at de nok skulle forvandle sig til Nældens Takvinge, men nej!! De ville hellere være Dagpåfugleøje.
De første 2 fra mit terrarie flyver nu frit ude i naturen.
http://www.flickr.com/photos/jedi58/
Indsendt af Christian Lund kl. 11.27 1 kommentarer
Etiketter: Dagpåfugleøje, Imago
mandag den 29. juni 2009
Liv i bækken
På mit første besøg på biotopen i år omtalte jeg nogle smådyr i vandet og viste et foto, hvor man med god fantasi kunne se nogle brune pletter i vandet.
Denne gang tog jeg en hvid balje og et si med, så jeg kunne tage en prøve fra bækken op i baljen og se, hvilke dyr der lever i den.... og der er liv, masser af liv - se bare:
Ferskvandstanglopper: Nielsen, Peter. På jagt efter små dyr i vandet. Gyldendal. Side 57.
Indsendt af Christian Lund kl. 14.34 1 kommentarer
Puppestadie
Så har mine larver pakket sig ind i kukonner. Det er sket ubemærket i løbet af natten eller mens jeg ikke var hjemme.
Larverne hænger sig med en silketråd på en gren eller lignende.
hvor jeg hentede mine larver og jeg kunne konstatere, at mine larver i terrariet var mindst dobbelt så store som de tilbageblevne i naturen. Mine larver har ikke haft blæsten, regnen, varmen og kulden at kompensere for - de har kun haft deres umættelige behov, for brændenældeblade , som skulle dækkes.
Jeg har undret mig over at der ikke var flere sommerfugle på vingerne i dette sommerfugleparadis - måske yngler der kun den ene art her og jeg faldt ind i perioden mellem forårs- og sommergenerationen.
Med benene godt plantet i brændenældevildnisset tog jeg et panoramaview ud over området.
Indsendt af Christian Lund kl. 13.44 0 kommentarer
onsdag den 17. juni 2009
Larverne
Jeg er kommet et skridt nærmere i opklaringen af, hvilken sommerfugl, larverne i mit terrarie forvandler sig til.
Det er én af disse 3:
- Dagpåfugleøje - En mellemstor sommerfugl med vingefang op til 65 mm. Larverne lever på nælder. Anden generation er på vingerne fra sidst i Juli til sidst i oktober.
- Nældens Takvinge - En mellemstor sommerfugl med vingefang op til 53 mm. Larverne lever af både stor og liden nælde. Anden generation er på vingerne fra sidst i juni til sidst i oktober.
- Nældesommerfugl - En lille sommerfugl med vingefang op til 42 mm. Larverne lever af nælder. Den er karateristisk ved at have en orange forårsgeneration og en sortbrun sommergeneration, som varer fra midt juli til sidst i august.
Indsendt af Christian Lund kl. 22.09 0 kommentarer
Faunaen på min biotop
Her min insektfælde, som jeg gravede ned lige ved siden af et humlebi-bo. Det opdagede jeg senere, fordi jeg, uden hensigt, havde skubbet et par udtørrede grene hen foran indgangen til boet eller på anden måde flyttet rundt på biernes kendingsmærker ved indgangen. Jeg håber inderligt, at de kan finde boet igen ved hjælp af duften og lugtesansen.
Insektfælden anes i det nederste venstre hjørne af videoen.
Humlebier
Indsendt af Christian Lund kl. 19.43 0 kommentarer













