Jeg måtte erkende at min biotop, der hvor den Plettede Gøgeurt gror, er for langt væk til jeg får mig taget sammen til at besøge den ugentligt med henblik på nogle aktiviteter.
Der er ca 15 km og en færgefart, hver vej.
Derfor har jeg studeret luftfotos over Nordborg og omegn og fundet denne mose, som også er en eng der afgræsses af kvæg, lige som min første biotop. I stedet for en bæk er der et stort vandhul og jeg er spændt på, hvad den gemmer af dyreliv.
Jeg tog derned med henblik på at studere nedbrydning, dyrespor og dyregnav, men blev meget overrasket og nærmest bjergtaget af de mange Guldsmede der flokkedes omkring mig. Jeg bringer her nogle af de bedste fotos.
Det kræver tålmodighed og ro, når man skal fotografere disse hurtige dyr. Her er en Blodrød Hedelibel
Her er den Blodrøde Hedelibel set forfra. Den bevægede hovedet - blinkede med øjnene - da jeg tog billedet. Her under lidt tættere på. Den adskiller sig fra vandnymfer ved, at den altid holder vingerne vinkelret ud fra kroppen.
Der var også flere par, som parrede sig i luften og de var vanskelige, ja, nærmest umulige at fotografere. Heldigvis var der et par, som blev trætte af at flyve og parre sig samtidig. De lande på denne stamme og koncentrerede sig om det væsentligste og lod sig ikke forstyrre af fotografen. Det var et stort øjeblik og jeg knipsede løs.
Nyd billederne.
Det er også her den Blodrøde Hedelibel, men jeg synes den, der ligger på ryggen har en anden farve. Gad vide om hannerne adskiller sig ved at have en anden farve eller om de blot ser sådan ud når de ses på ryggen.
På vej hjem fra min nye biotop mødte jeg denne her, flyvende omkring mig og jeg ventede tålmodigt til den landede på en plante, hvor jeg kunne få et godt nærbillede af den. Flot, ikk'?
Herunder er den Blå Mosaikguldsmed
Billedfortælling
5 år siden
1 kommentarer:
hej Christian
Jeg er spændt på at følge hvilke pædagogiske aktiviteter, du sætter i gang på din nye biotop...
God fornøjelse!
Ida
Send en kommentar