THOUSANDS OF FREE BLOGGER TEMPLATES

onsdag den 16. september 2009

How To - Kartoffelfælder

Jeg har tænkt lidt, over hvilken aktivitet min biotop vil være mest velegnet til og valgte kartoffelfælder fordi eventuelle dyregnav, dyrespor eller uglegylp utvivlsom vil være udvisket efter kviernes aktivitet rundt om min biotop. Kvierne på engen er af racen Jersey og mit kendskab til denne kvægrace siger, at de er ufatteligt nysgerrige og har en lang tunge til at række ud efter de sidste 10 - 15 cm, som de ikke kan nå med mulen, hvilket jeg også skal tage højde for når jeg placerer mine kartoffelfælder.


Jersey kvierne

Jeg har lavet 4 kartoffelfælder. De blev først skåret over, så udhulet med en ske og så samlet med 4 tændstikker stukket igennem de 2 halvdele. Jeg skar 2 indgangshuller i hver kartoffel og et bredt indgangshul i én af kartoflerne for at se om størrelsen af hullet kan have betydning for hvilke dyr, der finder ind i fælden - den eneste hage ved det store hul er at dyrene / insekterne har lettere ved at finde ud igen. Måske bliver de derinde, hvis de kan lide miljøet.


Herover de 4 kartofler og tændstikkerne, som jeg valgte at samle kartoflerne med.



Herover er den kartoffel med det brede indgangshul.



Herover er vist et eksempel på en udhulet kartoffel med 2 indgangshuller.



Bemærk venligst kartoflen med tændstikkerne.

Der er selvfølgelig en ulempe ved at bruge tændstikker til at samle kartoflerne - de er lidt sværere at adskille når de skal undersøges end, hvis de var samlet med elastikbånd. Der var ikke elastikbånd på hylderne hos Fakta i Nordborg - det er den simple grund til mit tændstikke eksperiment.

1 kommentarer:

Ida Guldager sagde ...

Hej Christian

Fin aktivitet - det ville nu være fint, hvis du også kiggede efter andre dyrespor, uglegylp med videre ;-)
Hvordan går det med ad eksperimentere med friluftsliv på biotopen (biotop 6 opgaven)?
Ida