Den bundne opgave

Så fik jeg taget fat på opgaven, krøllet papiret og sat et par streger. Krøllet eller stregerne gemte ikke nogen tegning af noget kendt - og dog... Insektspor i noget støv..

Her lægger jeg ud med kædesting, som jeg husker var det første jeg lærte i håndarbejde i folkeskolen


Og så med stikkesting. Papir er ikke det mest venlige materiale at sy i. Det kniber med at se, hvor man sitikker nålen igennem fra undersiden, hvis man altså ikke vender papiret - men der kan man jo ikke se stregen... et paradoks.


Endelig, det færdige resultat - insektspor i støvet.


Hvilke erfaringer har du med bundne opgaver?

Masser. Til at begynde med udfører jeg som regel altid opgaven efter anvisningen, men efter et stykke tid gør jeg det alligevel på min egen måde, dog uden at fravige de væsentligste krav, funktioner i anvisningen.


Hvilke kvaliteter ser du i at bryde en bunden opgave?

Der er den kvalitet at opgaven måske behager mig bedre, hvis den bliver brudt og resultatet stadig lever op til de anviste krav.

Giv et bud på andre opgaver, hvor man ved at løsne formen kunne bevare "kernen" i opgaven og fastholde det personlige udtryk (eller genskabe den personlige kvalitet).

Det første som falder mig ind er indretningen og møblering af en bolig. Der er vist utallige udsendelser i TV om netop dette emne, hvor nogle kreative ildsjæle skaber de skønneste møbler ud af et par loppefund. Der er det funktionelle lagt fast i forhold til møblets eller rummets funktion, men resten er til fri udfoldelse.