Biotop 7 - Vejr, vind og vand

Vindhastighedsmåler:

Opgaven satte gang i en kædereaktion af tanker.
Hvordan måles vindhastigheden med et simpelt instrument?
Jeg tænkte straks på den århusianske verjstation - den med snoren....

Snor tør - solskin

Snor fugtig - tåge

Snor våd - regnvejr

Snor lige - vindstille

Snor blafrer - blæsevejr

Snor væk - orkan

og derefter på om en plade, som er påvirket af vinden og hænger i en vinkel fra vertikal kan vise vindhastigeheden. Ved hjælp af matematikken kan der beregnes en skala til at udtrykke vindhastigheden:

V = f(vinkel)

men det vil jeg ikke komme længere ind på.

Jeg har tegnet en model af min vindhastighedsmåler:

 Vandmøllen:

Vandkraft har været kendt i umindelige tider og de første modeller har sikkert set ud som på nedenstående tegning:

 

Vi antager, at  hastigheden i vandløbet er konstant og at vandmøllens periferihastighed er lig med vandhastigheden v, så den eneste parameter vi kan ændre på er vinkelhastigheden, i folkemunde: omdrejninger pr. minut.

Vi opnår en større vinkelhastighed ved at gøre padlerne R kortere. Flere padler giver en jævnere hastighed. Sætter vi fokus på hastigheden og glemmer alt om kraft, så er den ideelle vandmølle udstyret med små, tynde padler som lige netop rører vandoverfladen, fordi der så ingen kraft går til spilde til at fortrænge det vand, som padlen fylder under vandoverfladen.

Friktionen i systemet kan mindskes ved at bruge en rund aksel med en glat overflade - i dette tilfælde, hvor vi laver modeller af træ og søm, vil en blank rundsøm F være ideel til formålet. Jo tyndere jo bedre, fordi friktionen er afhængig af arealet på berøringsfladen mellem den faste og den bevægelige del.

En dråbe vegetabilsk olie på berøringspunktet mellem den faste og bevægelige del nedsætter friktionen.
Små unøjagtigheder i konstruktionen øger friktionen, så som, hvis akslen ikke er monteret lige i massemidtpunktet og hvis akslen er skæv eller buet, så møllehjulet er i ubalance.

Vandhastigheden kan enten måles ved at måle tiden for et blad at gennemløbe en afmålt strækning og sætte de to tal ind i talknuseren eller ved at tælle møllehjulets omdrejninger pr. minut og multiplicere antallet med møllehjulets effektive omkreds.

Fra Jord til bord

Vi ville lave middelaldermad og forinden havde vi undersøgt hvilke fødevarer der var de mest gængse og anvendte dengang.

• Honningtoast med pinjekerner
• Lammegryde med brød
• Afdryppet tykmælk med bær

For at skabe den helt rigtige middelalderstemning lægger jeg noget musik ind.
Hildegard von Bingen har skrevet nogen af de ældste noder vi har kendskab til i dag og de er så blevet omsat til musik, så vi kan høre hendes kompositioner små 800 år efter hendes levetid.

New Moon

Her er undertegnede i gang med at grave ud til en grubeovn. Hullet skal være stort nok til den påtænkte steg plus de kampesten, som skal ligge i bunden og om siden af stegen. I en udsendelse fra den 20. maj '09 af Søren Ryge Petersen vises, hvordan en grubeovn laves og hvordan kødet til- og forberedes til at blive stegt i jordovnen.
Det nærværende forsøg med at grave ud til en jordovn - eller i det hele taget at grave ud, var en fornøjelse i forhold til hullet, der skulle graves ud på Houens Odde, hvor jorden var stenhård af færdsel. Det er væsentligt at tage med i overvejelserne når eller hvis nogen har tænkt sig at lade børn - eller kvinder - udføre de indledende forberedelser til at stege i en jordovn.

Bålsted

Biotoppotatos

Kartoflerne blev lagt ud i biotopen forskellige steder for at se om der kommer forkellige insekter. Jeg forventer at finde forskellige insekter fra, hvert af de, isoleret set, forskellige mikrobiotoper.

Her ligger kartoflen i et brombærkrat.


Her ligger kartoflen mellem siv i kanten af vandhullet.


Her ligger den under en knækket stamme.


Og her har jeg lagt den ned i en træstub.

Ler - Keramik - Raku. Dagens tanker på skrift.

Så blev vi præsenteret for et nyt materiale, ler, og mine tanker strøg straks til en udsendelse jeg har set denne sommer om udelivet.

Udeliv fra DR Friland
Gad vide om linket forbliver at være aktivt, selv om det bliver fjernet fra DR's "Direkte Links"-side.

I udsendelse demonstrerer en keramiker jydepotte eller sortpotte teknikken og efter dagens indkald på seminariet undrer jeg mig over, hvor lidt tid leret skal tørres inden det brændes. Måske har de været usædvanlig heldige i udsendelsen da deres keramik ikke ikke revnede eller smuldrede i bålet.

Da vi sad, der, i værkstedslokalet og formede vores lerklump med bind for øjnene, havde jeg også udsendelsen i mine tanker og forsøgte at forme klumpen efter samme principper, men jeg opdagede hurtigt, at min klump var for stor og tung.



Skålens sider i mit forsøg blev for tunge til at holde formen og den fladede ud til en skive.




I udsendelsen tørredes skålen også flere gange ved bålet i løbet af formgivningen. Det har sikkert været nødvendigt med mellem-tørringerne for at holde på formerne.

How To - Kartoffelfælder

Jeg har tænkt lidt, over hvilken aktivitet min biotop vil være mest velegnet til og valgte kartoffelfælder fordi eventuelle dyregnav, dyrespor eller uglegylp utvivlsom vil være udvisket efter kviernes aktivitet rundt om min biotop. Kvierne på engen er af racen Jersey og mit kendskab til denne kvægrace siger, at de er ufatteligt nysgerrige og har en lang tunge til at række ud efter de sidste 10 - 15 cm, som de ikke kan nå med mulen, hvilket jeg også skal tage højde for når jeg placerer mine kartoffelfælder.

Jersey kvierne

Jeg har lavet 4 kartoffelfælder. De blev først skåret over, så udhulet med en ske og så samlet med 4 tændstikker stukket igennem de 2 halvdele. Jeg skar 2 indgangshuller i hver kartoffel og et bredt indgangshul i én af kartoflerne for at se om størrelsen af hullet kan have betydning for hvilke dyr, der finder ind i fælden - den eneste hage ved det store hul er at dyrene / insekterne har lettere ved at finde ud igen. Måske bliver de derinde, hvis de kan lide miljøet.

Herover de 4 kartofler og tændstikkerne, som jeg valgte at samle kartoflerne med.

Herover er den kartoffel med det brede indgangshul.

Herover er vist et eksempel på en udhulet kartoffel med 2 indgangshuller.

Bemærk venligst kartoflen med tændstikkerne.

Der er selvfølgelig en ulempe ved at bruge tændstikker til at samle kartoflerne - de er lidt sværere at adskille når de skal undersøges end, hvis de var samlet med elastikbånd. Der var ikke elastikbånd på hylderne hos Fakta i Nordborg - det er den simple grund til mit tændstikke eksperiment.

Den bundne opgave

Så fik jeg taget fat på opgaven, krøllet papiret og sat et par streger. Krøllet eller stregerne gemte ikke nogen tegning af noget kendt - og dog... Insektspor i noget støv..

Her lægger jeg ud med kædesting, som jeg husker var det første jeg lærte i håndarbejde i folkeskolen


Og så med stikkesting. Papir er ikke det mest venlige materiale at sy i. Det kniber med at se, hvor man sitikker nålen igennem fra undersiden, hvis man altså ikke vender papiret - men der kan man jo ikke se stregen... et paradoks.


Endelig, det færdige resultat - insektspor i støvet.


Hvilke erfaringer har du med bundne opgaver?

Masser. Til at begynde med udfører jeg som regel altid opgaven efter anvisningen, men efter et stykke tid gør jeg det alligevel på min egen måde, dog uden at fravige de væsentligste krav, funktioner i anvisningen.


Hvilke kvaliteter ser du i at bryde en bunden opgave?

Der er den kvalitet at opgaven måske behager mig bedre, hvis den bliver brudt og resultatet stadig lever op til de anviste krav.

Giv et bud på andre opgaver, hvor man ved at løsne formen kunne bevare "kernen" i opgaven og fastholde det personlige udtryk (eller genskabe den personlige kvalitet).

Det første som falder mig ind er indretningen og møblering af en bolig. Der er vist utallige udsendelser i TV om netop dette emne, hvor nogle kreative ildsjæle skaber de skønneste møbler ud af et par loppefund. Der er det funktionelle lagt fast i forhold til møblets eller rummets funktion, men resten er til fri udfoldelse.

Omsætning - nedbrydning

Den mest iøjnefaldende nedbrydning eller omsætning, om man vil, er at finde i træstubbene eller de stormskadede træer, som får lov til at blive liggende.

Træmassen omsættes af larver, nogle er træartsspecifikke, og af svampe. Den synlige del af svampen kaldes frugtlegemet. Den endbrydende del som er inde i vedet kaldes myceliet. Myceliet er lange tynde rødder som nedbryder vedet og forsyner frugtlegemet med næring.








Når træmassen er så porøs, at den smuldrer, sørger vind og vejr og de større dyr for den sidste nedbrydning - i dette tilfælde en flok kvier, som gik på engen rundt om vandhullet. Når træsmuldet er opblandet i jorden går jordbakterierne igang med at nedbryde de sidste rester af træmassen. I moser forekommer denne proces ikke fordi der i jorden er et for surt miljø for bakterierne.








Her over er et stormskadet træ, en Pil, som gror videre. Jeg tror at stammen har slået rødder i bredden ved vandhullet.


Dette ligner et lynnedslag, men kan selvfølgelig og så være en stormskade.


Der er mange forskellige svampe og jeg er ikke i besiddelse af en svampejægers håndbog, så jeg kan bestemme svampene.